Hvordan Pilea hjalp en skolelærer der også er ejerleder

Mange tror, fejlagtigt at økonomisk rådgivning kun er for de formuende, men det er en fejl. Uanset hvem du er, kan vi give dig den tryghed og klarhed, der gør en forskel for din familie og fremtid. Ligesom Søren Peter Dalby Andersen og hans familie.

Kan Pilea hjælpe en familie som vores?

Til daglig tænker jeg ikke på mig selv som ejerleder. Jeg ser mig selv som skolelærer, efter at have været det i mere end 18 år. Jeg har undervist i alle tænkelige sammenhænge – fra grundskolen og gymnasiet til begavede og talentfulde børn. Derfor undrede det mig også, da en af mine bekendte, Henrik Holm, Kundeansvarlig i Pilea fortalte mig at de sagtens kunne hjælpe mig i min situation.

Fra siloer til samarbejde lidt baggrundsviden

I mit job som skolelærer er det gået op for mig, at vi lærere arbejder i siloer. Vi er enten dansklærere, matematiklærere eller historielærere – vi arbejder monofagligt frem for tværfagligt. Det er blevet én af mine hjertesager at gøre op med denne opdeling.

Med min erfaring og viden begyndte jeg at skrive en bog. Det startede som et hobbyprojekt, men pludselig tog det fart. Bogen med titlen "Projektbaseret læring og PBL i en åben skole" handler om implementeringen af projektbaseret læring (PBL) i en dansk skolekontekst. Den præsenterer en didaktik, der er så universel og fleksibel, at den kan anvendes på tværs af forskellige fagområder, aldersgrupper og endda i FGU-skoler. De beskrevne metoder og principper har potentiale til at transformere både skolesystemet og vores tilgang til læring og samarbejde.

Et nyt kapitel

Da jeg fik finansiering fra en større dansk fond og opdagede, at jeg kunne leve af min hobbyvirksomhed, blev det naturligt at tage skridtet. Men med det kom nye udfordringer.

Jeg stod ikke bare over for at skulle drive virksomheden professionelt – jeg måtte også gå ned i tid på mit trygge job med fast løn. Jeg skulle forklare min kone, hvordan det hele hang sammen, finde ud af forsikringer, og ikke mindst hvad jeg skulle gøre med de penge, der kom ind.

Søren Peter Dalby Andersen, Grundlægger og medejer af KlimaZirkus

Jeg vidste godt, at pengene ikke bare skulle stå på en konto – men hvad så? Skulle de blive i firmaet? Investere i pensionsopsparing? Eller trækkes ud til løn?

Spørgsmålene hobede sig op, og som det menneske, jeg nu engang er, endte det med ingen beslutning frem for handling.

En overraskende løsning

Det hele ændrede sig, da en af mine bekendte, Henrik Holm skiftede arbejde. Jeg åbnede op for mine bekymringer, og han svarede: “Det kan Pilea godt hjælpe med.”

Inden længe havde jeg fået lige præcis den hjælp, jeg ikke vidste, jeg havde brug for. Jeg kunne nu stille de rigtige spørgsmål til forsikringsselskaber, banken – og vigtigst af alt, min kone og jeg fik igen snakket om vores drømme og mål for fremtiden. Vi fandt også ud af at min kone var dobbeltforsikret og vi sparede allerede der 16.000 kr. årligt. Derudover opdagede jeg også at min pensionsrådgiver fortalte mig at de produkter jeg nu ville finde et andet sted, dem havde de også i banken, men aldrig fortalt mig om, på trods af at det var bedre løsninger end dem jeg havde i forvejen.

En løsning, der virker

Jeg har fået ro på. Jeg ved nu, hvordan vi bedst bruger de penge, vi har – både nu og i fremtiden.

Søren Peter Dalby Andersen, stifter og medejer af Klimazirkus

Det har gjort en kæmpe forskel for mig og min familie. Hjælpen har ikke kun påvirket os som par, men også vores børn, der nu har fået en bedre start med en større børneopsparing.

Min anbefaling

Jeg anbefaler alle at tage en snak med Pilea. Selv hvis du – som mig – hverken ser dig selv som ejerleder eller formuende, kan de måske hjælpe dig og din familie. Jeg var overrasket over, at de ville hjælpe mig, men de har gjort en forskel, jeg aldrig havde forestillet mig.

Om Klimazirkus

Søren Peter Dalby Andersen er grundlægger og medejer af Klimazirkus, en organisation dedikeret til at gøre undervisning mere praksisnær, projektbaseret og engagerende med et særligt fokus på projektbaseret læring (PBL) og praksisfaglighed. Klimazirkus tilbyder rådgivning, workshops og kompetenceudvikling til skoler, kommuner og lærere, der ønsker at integrere PBL og praksisfaglighed i deres undervisning. Organisationen designer desuden inspirerende læringsmiljøer, der understøtter kreativitet, samarbejde og tværfagligt arbejde. Gennem initiativer som STUDIE 17, PBL Pilot-uddannelsen og nationale netværk skaber Klimazirkus rammer for, at unge kan udvikle innovative løsninger på globale udfordringer og tage aktiv del i arbejdet for en bæredygtig fremtid.

Ønsker du rådgivning der gavner dig og din forretning? Så klik ind og læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig på rette vej. Vores uvildige rådgivning er din garanti for de bedst mulige løsninger.

Vil du vide mere?


Tag kontakt i dag, så hjælper vi dig.
Daniel Høj

Daniel Høj

CEO

Læs flere cases her