Lær hvordan du forhandler med

banken

- inden du optager et boliglån

– selvom du ikke er ekspert i bank eller har en finansiel uddannelse.

Undgå dyre fejl – lær at forhandle dit boliglån

At købe bolig er en af de største økonomiske beslutninger, du træffer i dit liv. Men vidste du, at mange boligejere ender med at betale tusindvis af kroner unødige gebyrer til banken? Mange gebyrer er skjulte eller svære at gennemskue, men med den rette viden kan du forhandle dig til bedre vilkår og skære unødvendige omkostninger væk. Her får du nogle af vores bedste råd til at reducere bankens gebyrer og sikre dig den bedste finansiering af din bolig.

Kend dine omkostninger

- banken tjener mere, end du tror

Når du optager et boliglån, betaler du ikke kun renter, du betaler også for en række gebyrer, som ofte bliver overset. De mest almindelige inkluderer:

Tinglysningsafgift

En fast afgift på 1.850 kr. plus 0,6 % af købsprisen. For en bolig til 3 mio. kr. svarer det til 18.000 kr.

Bankgebyrer

Stiftelsesomkostninger (ofte 10.000 kr.) og kursskæring, hvor banken tager en bid af lånebeløbet (ofte 0,5 % af lånet, dvs. 15.000 kr. ved et lån på 3 mio. kr.).

Realkreditgebyrer

 Oprettelsesgebyrer og bidragssatser. F.eks. kan oprettelsesgebyret være 8.000 kr., mens bidragssatsen kan koste 0,2 % af lånet (6.000 kr.).

Forsikring og skødeomkostninger

Ca. 15.000 kr. for en ejerskifteforsikring og 5.000 kr. for skødet.

Advokat- og køberrådgivning

Typisk omkring 10.000 kr.

På en bolig til 3 mio. kr. kan de samlede omkostninger nå op over 70.000 kr., hvilket mange købere ikke er forberedt på. Derfor er det afgørende at kende udgifterne og forhandle dem, hvor det er muligt.

Skal vi hjælpe dig?

Vi forhandler jævnligt med bankerne og kender spillet. Vi kommer alle sammen fra branchen, og ved hvordan vi får de bedst mulige aftaler i hus på dine vegne.

Ét af vores bedste tips:

Gør det omvendt – lad banken arbejde for dig

I stedet for at lade banken diktere vilkårene, kan du vende spillet og sætte bankerne i konkurrence:

  • Lav en liste over de bedste tilbud fra forskellige banker
  • Præsenter de bedste vilkår for din nuværende bank og bed dem matche eller forbedre dem
  • Vær parat til at skifte bank, hvis de ikke vil give dig den bedste aftale


For at styrke din forhandlingsposition kan du anvende flere effektive strategier:

  • Sammenlign markedet: Undersøg hvad andre banker tilbyder, og brug det som argument.
  • Anmod om en detaljeret gebyroversigt: Identificér hvor der kan spares penge.
  • Skab konkurrence: Fortæl din bank, at du har bedre tilbud andetsteds.
  • Overvej at skifte bank: Hvis du ikke får de bedste vilkår, kan det betale sig at gå videre.


Bankerne lever af dig som kunde – udnyt det til din fordel.

Hvilke gebyrer kan forhandles?

Gebyrer der ofte kan forhandles:

Tinglysningsservice: Bankens gebyr for at håndtere tinglysningen kan ofte reduceres eller helt fjernes.

Ekspeditionsgebyr: Et generelt gebyr for låneoprettelse, som i mange tilfælde kan nedbringes.

Stiftelses- og etableringsomkostninger: Disse gebyrer kan variere mellem banker, derfor kan de ofte forhandles.

Garantiomkostninger: Hvis banken kræver et gebyr for at stille garanti, kan dette potentielt reduceres gennem forhandling eller ved at stille alternativ sikkerhed.

Gebyrer, der kan være svære, men ikke umulige at forhandle

Kursskæring (kurstillæg/kursfradrag): Banken lægger en margin på kursen ved lånoptagelse. Det kræver en stærk forhandlingsposition at opnå en lavere margin.

Kurssikring: En aftale om fastlåst lånekurs i en periode. Omkostningen kan variere og kan i visse tilfælde reduceres.

Kurtage: Et gebyr for handel med obligationer, som især ved større lån kan være forhandlingsbart.

Gebyrer, der som udgangspunkt ikke kan forhandles, grundet de er lovpligtige.

Dog kan bankerne vælge tilbyde rabat på dette pr. kulance ved skift at flere forretninger.

Tinglysningsafgift på skøde.

Tinglysning af realkreditlån.

Tinglysning af banklån.

Brug flere banker

– skab konkurrence om dit lån

Mange boligejere accepterer første og bedste lånetilbud fra deres nuværende bank, men det er en dyr fejl. Hvis du vil spare penge, skal du:

  • Indhente lånetilbud fra mindst 2-3 banker
  • Gøre det klart, at du overvejer at skifte bank
  • Bruge konkurrerende tilbud til at presse din egen bank


Når banken ved, at du overvejer alternativer, øger det din forhandlingskraft markant – ofte kan du få en lavere rente eller lavere gebyrer.

Drop bankens standardløsninger

– de er ikke designet til din fordel

Banker tilbyder ofte “standardpakker” til boligkøbere, men disse løsninger er sjældent de billigste. I stedet bør du:

  • Undgå unødvendige forsikringer – banken forsøger ofte at sælge ekstra forsikringer, du ikke har brug for
  • Tjekke om du kan få en lavere bidragssats – hvis du har en lav belåningsgrad, bør du forhandle om en lavere sats
  • Overveje realkreditlån fra forskellige kreditinstitutter – ikke alle institutter har de samme priser, så det betaler sig at sammenligne


Ved at tilpasse din finansiering til din specifikke situation, kan du undgå overbetaling.

Overvej alternative låneformer – måske er et flekslån bedre

Fastforrentede lån kan give tryghed, men kan også være dyrere end nødvendigt. Afhængigt af din økonomi og risikovillighed kan et F1-, F3- eller F5-lån være en billigere løsning.

  • Husk at tage højde for renterne fremover – hvad passer bedst til din økonomi
  • Udnyt muligheden for at skifte låntype senere – mange boligejere betaler for høj rente, fordi de ikke tør skifte lån

Vil du have den optimale låneform til din situation?
Det kræver en grundig analyse – og det hjælper vi gerne med.

Den korte opsummering:

Bankens gebyrer ved boligkøb kan hurtigt løbe op, men hvis du tager kontrol, kan du reducere eller helt fjerne mange af dem.

1.

Undersøg dine gebyrer grundigt.

2.

Indhent tilbud fra flere banker – og pres dem.

3.

Vær kritisk over for bankens standardløsninger.

4.

Overvej alternative låneformer, der kan spare dig penge.

5.

Vend spillet – lad bankerne arbejde for dig.

6.

Få en uvildig rådgiver til at hjælpe dig.

Vil du også sikre dig de bedste finansieringsvilkår?


Kontakt os i dag, så gennemgår vi dit lånetilbud og viser dig, hvor du kan spare penge. Banken arbejder for dig – ikke omvendt!
Mia Markussen

Mia Markussen

Uvildig rådgiver

Dyk ned i flere videns indlæg her