September overblik helt kort

Når vi ser tilbage i krystalkuglen, ser vi at renten i USA faldt og at Federal Reserve har fokus på vækst. Det har en betydning for dine investeringer, men hvilken? Federal Reserve skal mødes igen den 6.-7. november.

Rentefald og Federal Reserve's fokus på vækst

– hvad betyder det for dine Investeringer

Federal Reserve har annonceret et markant skifte i deres økonomiske politik. Fokus går nu fra at bekæmpe inflation til at fremme vækst og styrke arbejdsmarkedet. Dette skifte kan potentielt markere starten på en periode med rentefald, noget som investorer har ventet spændt på. Lavere renter kan stimulere økonomien og aktiemarkedet, men der er stadig mange faktorer, der spiller ind.

Næste rentemøde og præsidentvalget i USA

Når Federal Reserve mødes den 6.-7. november for at annoncere deres næste pengepolitiske beslutninger, sker det lige efter det amerikanske præsidentvalg den 5. november. En forventet rentenedsættelse på 0,25% vil indikere, at deres plan om en kontrolleret økonomisk afmatning fungerer. En større nedsættelse på 0,50% kunne derimod signalere mere alvorlige økonomiske udfordringer.

Valgresultatet kan også påvirke markedet. Investorer har historisk set favoriseret Trump på grund af hans skattepolitik, og en sejr til Kamala Harris kan udløse skuffelse blandt investorer, både i USA og globalt, hvis der opstår forventninger om ændringer i den økonomiske retning.

Et valg af Trump kan dog medføre væsentlige økonomiske konsekvenser. Hvis Trump genvinder præsidentposten, vil han sandsynligvis forlænge de nuværende indkomstskattelettelser, som står til at udløbe i 2025. Dette vil øge det amerikanske statsunderskud med over 4.500 mia. dollar over 10 år, ifølge en analyse fra PIIE. Derudover forventes hans handelskrig med Kina at føre til højere importtold, hvilket kan presse inflationen op. Trump har også udtrykt ønske om at kontrollere centralbankens pengepolitik direkte, hvilket kan skabe yderligere økonomisk usikkerhed, ligesom det gjorde under Nixons præsidentskab.

Hvad kan du forvente?

Hvis Federal Reserves antagelser holder, og vi undgår en recession, er der ifølge historiske data gode muligheder for positive afkast på aktiemarkedet i de kommende 12 måneder.

Det afgørende spørgsmål er, om den amerikanske økonomi er på vej mod en så stærk afmatning, at den kortvarigt kan ende i recession. Lavere vækst vil sænke virksomhedernes indtjening, hvilket på kort sigt påvirker aktiemarkedet mere end rentefald.

Federal Reserve mener, at renterne kan sænkes, da inflationen er aftagende, og renteniveauet er for højt, både absolut og i forhold til prisudviklingen (realrenten). De forventer en økonomisk vækst på ca. 2 % i både 2024 og 2025, hvilket placerer økonomien langt fra en recession.

 

Tak for din tillid, og husk at vi altid er her for at hjælpe dig med dine finansielle beslutninger.

Vil du vide mere?


Tag kontakt i dag, så hjælper vi dig.
Dan Gaardbo

Dan Gaardbo

Investeringsdirektør

Dyk ned i flere videns indlæg her