Pilea vokser og flytter til Silkeborgs finansdistrikt

Efterspørgslen på strategisk og finansiel rådgivning stiger – også i en usikker tid. Pilea Finance & Business A/S styrker derfor virksomheden med to stærke profiler i ejerkredsen.

Pilea vokser og flytter til Silkeborgs finansdistrikt

Efterspørgslen på strategisk og finansiel rådgivning stiger – også i en usikker tid. Pilea Finance & Business A/S styrker derfor virksomheden med to stærke profiler i ejerkredsen. På 2 år er Pilea gået fra 3 medarbejdere til 14 og samler derfor nu også Pilea Finance & Business A/S samt Pilea Estate A/S på Papirfabrikken – Silkeborgs finansdistrikt, der også huser flere andre finansvirksomheder.

 

To stærke profiler i ejerkredsen

Med den store efterspørgsel følger også behovet for flere specialistprofiler i ledelsen. Mia Nyborg Markussen, der har været ansat siden 01.04.2020, har købt sig ind i virksomheden og med sin erfaring inden for formuepleje tager hun sig af bl.a. investeringsstrategi, generationsskifte og familierådgivning for virksomhedens kunder. Hun er udførende, god til overblik og får ting til at ske. Både for kunderne og internt i Pilea.

Når man arbejder med formuer, indebærer det meget ofte også ejendomme og byggeri. Derfor er det et aktiv for Pilea, at Søren Trærup også er trådt ind i ejerkredsen. Med sin store erfaring fra byggebranchen sørger han for at holde overblik i kunders og Pilaes byggeprojekter, så det overholder forskrifterne og sikre bedst mulig værdi for investorerne.

Stifter og Direktør Daniel Høj har stadig den største ejerandel, og Sindico Group er fortsat en del af Pilea. Daniels fokus vil fremover koncentrere sig endnu mere om strategisk rådgivning og at være ejerlederes finansielle sparringspartner. Som han udtaler ”Det er kun når vores kunder vækster, at vi vækster.”

 

Hjælper ejerledere med at tjene penge og spare penge

Ambitionerne for Pilea er større end nogensinde ifølge Direktør Daniel Høj. ”Med Mia og Søren i ledelsen kan vi for alvor komme ud og gøre en forskel for dygtige ejerledere, der i samarbejde med os på strategisk og finansiel rådgivning kan løfte deres virksomhed og aktiver.” Som ejerleder er der altid for meget at se til, og Pilea har specialiseret sig i uvildig rådgivning til virksomhedsejere inden for både formue, forretningsstrategi og fremskaffelse af kapital. Så ejerlederen kan gøre sine drømme og ambitioner til virkelighed.

 

Flytter til Silkeborg finansdistrikt

Med overtagelsen af Henton Ejendomme A/S fulgte lokaler på Papirfabrikken, som Pilea nu flytter ind i. Det samler de to virksomheder til ét Pilea på en lokalitet med stor historie og masser af plads. De to nye ejere og de nye lokaler fejres med åbent hus på Papirfabrikken 26 d. 20.01.2022 kl. 14.00, hvor Daniel, Mia og Søren glæder sig til at se kunder og venner af huset.

Læs flere nyheder her

Vil du vide mere?


Tag kontakt i dag, så hjælper vi dig.
Christian Thisgaard

Christian Thisgaard

Direktør og uvildig investeringsrådgiver