Pilea muliggør succesfuldt opkøb - Sindico styrker deres forretningsportefølje

Pilea Finance & Business A/S spiller en central rolle i Sindico's succesfulde opkøb af Marcus Gruppen.

Pilea muliggør succesfuldt opkøb - Sindico styrker deres forretningsportefølje

I 2023 kunne Sindico Group A/S stolt annoncere, at de havde indgået en handel af Marcus-butikkerne med Preben Clemens, som grundlagde Marcus Gruppen A/S for mere end 30 år siden. 

Hos Pilea Finance & Business A/S bidrog vi med skarp rådgivning i akkvisitionsprocessen, og sikrede på den måde, at Marcus-butikkerne blev en integreret del af Sindico-koncernen. 

 

Hos Pilea er vi stolte af det langvarige rådgivningsforløb mellem Sindico og Marcus Gruppen, som var et spændende forløb. Vi har hjulpet både Preben Clemens med at sælge sin virksomhed og komme godt videre, samt hjulpet Sindico med at realisere og sikre kapital til købet af Marcus Gruppen.

 

Styrkelse af forretningsporteføljen gennem strategisk opkøb

 

Handlen mellem Marcus Gruppen og Sindico gav allerede helt fra begyndelsen god mening, idet begge virksomheder delte samme kultur og værdisæt. Ejerkredsen hos Sindico kunne tydeligt se synergien, da de ønskede at udvide deres koncern og derved øge omsætningen. Ved at have Marcus-butikkerne ombord kunne de samle alt under ét tag og sætte endnu mere fokus på engros-afdelingen. Købet var således en strategisk beslutning, der harmonerede perfekt med Sindicos overordnede strategi.

 

Hos Pilea spillede vi en central rolle i akkvisitionsprocessen ved at tilbyde ekspertise og strategisk vejledning til både køber og sælger. Vi hjalp med målidentifikation, markedsevaluering, risikovurdering og forhandlinger, samt juridisk bistand og finansiel rådgivning. Efter akkvisitionen sikrede vi en smidig integration af Marcus Gruppen i Sindicos struktur. På den måde sikrede vi, at transaktionen blev håndteret professionelt og effektivt, og at begge parter gik glade fra forhandlingen.

Den menneskelig tilgang og detaljefokus 

 

Vores erfaring og fokus på detaljerne sikrer, at både sælger og køber får det optimale ud af transaktionen. Vi stræber altid efter at opretholde en god tone og sikre, at alle parter når til enighed, samtidig med at vi respekterer og håndterer de følelsesmæssige aspekter, der ofte er involveret i sådanne processer.

 

Det, der virkelig adskiller os på markedet, er vores evne til at opbygge meningsfulde relationer og forståelse på tværs af de involverede parter. Vi er dybt engagerede i at støtte vores samarbejdspartnere gennem hele processen, hvor vi især er opmærksomme på de individuelle behov og følelser, der kan opstå.

"Vi har en særlig evne til at sætte os i andres sko og forstå begge sider af sagen. At opnå den bedste løsning for alle kræver, at vi kan se situationen fra flere vinkler og handle med alles interesser i tankerne"

Fortæller Daniel Høj, CEO hos Pilea og understreger vigtigheden af det menneskelige aspekt, som er nødvendigt ved en akkvisitionsproces.

Ønsker du hjælp til salg eller opkøb af virksomheder? Så klik ind og læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig på rette vej. Vores uvildige rådgivning er din garanti for de bedst mulige løsninger.

Læs flere cases her

Vil du vide mere?


Tag kontakt i dag, så hjælper vi dig.
Daniel Høj

Daniel Høj

CEO