Jens Østergaard tiltræder som markedschef

Jens Østergaard tiltræder som markedschef i Pilea Finance & Business. Med
ansættelsen markerer Pilea, at markedsområdet udvides til også at dække Fyn og
Syddanmark.

Pilea Finance & Business har et stort ønske om, at sprede sig geografisk og derfor har vi
ansat Jens Østergaard som uvildig finansiel rådgiver og markedschef pr. 1. marts 2022.
Jens Østergaard har baggrund fra både finanssektoren og mæglerbranchen. De seneste år
har han arbejdet specialiseret med alternative investeringer som sol og ejendomme. Først
i rollen som Business Development Manager hos Obton Group og siden som
Erhvervsmægler hos EDC Erhverv Fyn.

”Med ansættelsen af Jens, får vi tilført et bredt netværk i hele Syddanmark og i særdeleshed
på Fyn. Jens har i sin til hos Nykredit og Spar Nord opbygget mange gode relationer til et
bredt netværk blandt erhvervsvirksomheder, advokater og revisorer. Jens skal bruge sit
brede netværk til at styrke hele Pileas forretningskoncept og samtidig bidrage med sin
mangeårige ledelseserfaring. Vi er glade og stolte over, at kunne tiltrække så stor en
kapacitet. Selv om Jens først lige er begyndt hos os, er det allerede tydeligt, at hans og
vores netværk og samarbejdspartnere kommer til at profitere af hans forskellige
kompetencer.” udtaler CEO Daniel Høj.

Om de nye udfordringer hos Pilea Finance & Business, udtaler Jens selv:
”Jeg har fundet Pilea Finance & Business attraktiv, da det giver mig mulighed for at arbejde
bredt med rådgivning og løsninger indenfor kapitalpleje, Erhvervsrådgivning, Finansiering,
Ejendomsudvikling og handel med virksomheder., og samtidig at jeg med min viden og
erfaring, kan være med til at udvikle Pilea fremadrettet er et ekstra plus ” lyder det fra Jens
Østergaard.