Har du et fastforrentet realkreditlån med 20 eller 30 års løbetid? Så bør du overveje at realisere en kursgevinst og skære noget af din restgæld.
Siden januar 2022 er kurserne på fastforrentede realkreditlån faldet ganske kraftigt. Inflationen er steget mere end ventet, hvilket har øget presset på centralbankerne til at hæve styringsrenterne betragteligt. De seneste uger har rentemarkedet nærmest været præget af panik, op til Ruslands invasion af Ukraine, med yderligere stigende råvarepriser og inflation til følge.
Har du et 30-årigt 1%-lån, kan lånet aktuel indfries til kurs 86, hvilket giver en kursgevinst på 420.000 kr. for et lån på 3 mio. kr. Har du et 2%-lån er kursen 96. Kursgevinsterne er aktuelt endnu større, end de kursgevinster man så under corona-krisen i marts 2020. Også på 20-årige lån er der pæne kursgevinster, hvor 1% kan indfries til kurs 91 og 1,5% til kurs 95.
Det er svært at spå om bunden på kurserne, men med de nuværende kursfald, vil det for mange låntagere give mening at reagere inden for den nærmeste fremtid. Allerede nu bør man som minimum forholde sig til den potentielle kursgevinst, og hvilke omkostninger der er ved konvertering. Det er samtidig vigtigt at være bevidst om, at der kan være ventetid i bankerne. Muligheden for de aktuelle kursgevinster kan hurtigt forsvinde igen, hvis de lange renter begynder at falde.
Kursgevinsten sikres ved konvertering – enten til fastforrentede lån eller til kort rente. Om man skal vælge fast eller variabel rente er individuelt. Konvertering til fast rente bør ske til en kurs tæt på 100 for at være favorabel. For nuværende ligger 2,5% 30-årigt lån med afdragsfrihed til kurs 97, mens 3%-lån netop er åbnet – med kurser marginalt under 100.
Den optimale løsning er kompleks og varierer fra situation til situation. Lad os regne på hvor meget du kan spare ved at omlægge dit realkreditlån, så du kan træffe din beslutning på et oplyst grundlag.
Ved at vælge en uvildig rådgiver er du sikker på, at dine økonomiske interesser, er det eneste der tages hensyn til. Hvis en omlægning viser sig at være den rigtige løsning for dig, hjælper vi også gerne med at forhandle overfor banken. Vi ved hvilke gebyrer der kan forhandles eller helt fjernes.
Hvis du er interesseret i at høre mere, så tag kontakt til vores 100% uvildige rådgiver, Ole Eriksen på tlf. 9244 4913, eller oe@pilea.dk.
* Vær opmærksom på at kurserne løbende ændrer sig